NyhederArtiklerLøb/eventsBillederProfilerDebatGæstebogOrganisationAR-Cup
Velkommen til AdventureRacing Denmark - Mandag den 24. september 2018

Tilbage til events

Brugerlogin

Brugernavn

Kodeord

Ny bruger | Login >

Mandag den 3. november 2008

Vi har modtaget denne update fra Mette i Brasilien...
Racet startede  kl 15 i går (lokal tid)  og gennemførte første trekking etape i 4,5 timer. Henrik var ikke på toppen, maven havde ikke syntes om at hoppe op og ned under løb.  Henrik har døjet med varmen og maven i dagene op til racestart. Han havde kastet op og var skidt under etapen.

Klik på billedet for at læse mere..

I skiftezonen skulle de skifte til 2'er kajakker (sit on top) - der skulle medbringes mad og vand til 17 timer - og de drikker 0,75l pr mand i timen - do the math:-) Allerede inden de kom på kajakkerne var alt vådt - så de medbragte dry bags var godt givet ud.

Holdet er nu forsvundet ud over Atlanten i nattens mørke - selvom klokken kun var 19.30 - der er mørkt det halve af døgnet fra cirka 18 - 5. Vi sidder nu i næste skiftezone og venter - det har vi gjort siden i morges - de skal skifte til MTB - vi troede de kunne være her kl. ca. 14 (afhængigt af hvor meget de vælger at sove - der er tvunget sovezone derude) - men vi tvivler på de er her før det bliver mørkt igen - det har været en hård hård kajaktur i mørke og modvind. Vi håber bare de har mad nok når nu etapen trækker så meget ud. Vi håber ligeledes at Henrik ser en del bedre ud når de kommer her - ellers er det virkelig skidt. 

Men ellers er der højt humør her blandt Peter, Igor og mig. Igor er vores brasilianske chauffør som ikke kan tale et ord engelsk. Han vil meget gerne hjælpe med alting - men sommetider, som i aftes da han lige pakkede skiftezonen ned, mens vi skubbede kajakkerne i vandet - er det til en del mere besvær end hjælp. Vi måtte efterfølgende bruge et par timer i morges på at finde ud af hvilke sko der tilhørte hvem og hvilke bukser etc... og på at finde alt det udstyr som Igor liiiige have proppet ned i en pærevælling.

 

Her er meget meget varmt - vi prøver konstant at holde os i skyggen - stakkels racere! Maden er fordærvet nærmest før vi har købt den og de mange mange liter vand er nærmest umulige at holde under kogepunktet.

 

Vi kører i en 4 hjulstrækker med mega læs på:. vejene er af sand - og vi bumper konstant over uvejsomt terræn af måne/ørken agtigt udseende. Vi har endnu ikke tabt noget bagage - men nummerpladen er da r'get i svinget. Æsler, hunde, høns og heste render løse rundt i gader og stræder - sært vi endnu ikke har kunnet servere frisk roadkill for teamet. Men det kommer nok.

 

Nok for nu - kryds fingre for henrik - det kan godt blive kritisk.

Hilsen Mette (redigere af Kusk)

Udviklet af Peritus IT - © Copyright 2006